USA2010   Geocaching; Los Angeles, Palm Springs og Vegas

Geocaching.com
The Groundspeak Geocaching Logo is a registered trademark of Groundspeak, Inc.
Used with permission.

Geocaching

Geocaching er en udendørs familiesport hvor deltagerne ved hjælp af GPS koordinater kan gemme og søge efter ”skatte” – kaldet Geocaches. Geocaching er altså en moderne form for skattejagt hvor hele familien kan deltage, hvor som helst og når som helst – over hele verden.

Geocaching udmærker sig ikke alene ved at være en udendørs familiesport, men er også unik da geocaching er en måde at opleve verden på - naturen og ofte bringer deltagerne til steder som ofte kræver et rigtig godt kendskab til lokalområdet, og oplevelser som ikke er at finde i nogen som helst turistguide.

En typisk cache er en vandtæt beholder som indeholder en logbog. Beholderne kan antage alle former og størrelser. Lige fra en ganske lille magnetisk beholder ikke større end en knap til så stor som en 200l beholder. De små caches (nano caches) indeholder blot en ganske lille log papir strimmel. Større beholdere kan indeholde bytteting, som finderen kan tage med sig mod at efterlade et tilsvarende bytte objekt. Ofte har bytteobjekterne ikke nogen særlig pengeværdi, men kan være af personlig værdi for finderen og kan være eks. være mønter.

I nogle caches findes objekter som ikke må beholdes af finderen. Det er dem der kaldes for Travel Bugs eller Geocoins. Deres mission er at blive fundet og blive fragtet fra cache til cache. Finderen skal logge sit fund på et website, og her kan alle så følge deres rejse. Ofte har en Travel Bug eller Geocoin et specifikt mål, som eksempelvis kan være at følge en bestemt rejserute, besøge et sted for derefter at vende retur til ejeren.

Geocaches er forsynet med et sæt koordinater. Disse koordinater er, sammen med andre oplysninger eks. en historie om cachen, cachens sværhedsgrad, cachens størrelse og terrænets sværhedsgrad, området, logs (beskrivelser/hilsner fra andre der har fundet cachen) evt. billeder og tips, at finde på et website. Andre geocachere kan fra denne website få koordinaterne til de caches der er placeret, og derved få mulighed for at finde frem til cachen ved hjælp af GPS. Når cachen er fundet, registreres dens fund på dels i logbogen og dels online. Alle kan således følge med i nye caches, hvornår cachen sidst er fundet og evt. problemer med cachen.

Caches kan være af mange forskellige typer – lige fra lette ”drive-by”, caches der er placeret højt oppe, - i vand, kræver at man løse forskellige opgaver, eller finder andre koordinater der kan føre til den endelige cache. I Danmark kan man finde koordinaterne på www.geocaching.dk hvor danske geocaches checkes og offentliggøres. Den største web-site er Geocaching.com som ejes af Groundspeak Inc. som er en site som rummer en oversigt over alle caches i verden, der er tilmeldt af medlemmerne.

Det er gratis på begge sites at være medlem. Dog kan man være betalende medlem af Geocaching.com, hvilket giver nogle fordele, blandt andet får man adgang til koordinater på caches forbeholdt medlemmer, anvende nogle statistik funktioner, søge redskaber mv.

At være den første til at finde en cache er en sport i sporten! Blandt dedikerede geocachere er der konkurrence om at blive den første til at finde en ny cache. I nogle caches er der en form for ”belønning” til den første der finde den, som kan være alt fra et FTF ”First To Find” Certifikat som bevis på sit fund, til en lille flaske champagne.

Som sagt er geocaching en udendørs familiesport der er world-wide! Pr. 8/2-2010 var der knap 1000.000 aktive geocaches over hele verden, - placeret i over 100 lande og på alle 7 kontinenter inkl. Antarkis.

Læs mere om GeoCaching i de danske skove her : www.skovognatur.dk/Ud/Aktiv/Geocaching

Har du lyst til at gå på skattejagt kan du gratis tilmelde dig og få koordinater på www.geocaching.com eller www.geocaching.dk


martsapr
mationtofr
26272829123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567

 

© Copyright 2010, DinKost.dk