USA2010   Geocaching; Los Angeles, Palm Springs og Vegas

Geocaching.com
The Groundspeak Geocaching Logo is a registered trademark of Groundspeak, Inc.
Used with permission.

Tur til Californien og Nevada marts-april 2010

Den 27. marts tog en gruppe på 49 danske geocachere til Californien og Nevada for at cache.

Denne side tilhører et team fra gruppen: Team Kyllingen - siden er sidst blevet opdateret 12/4

Det blev en fantastisk tur med rigtig mange indtryk og oplevelser. Vores intention var at blogge direkte fra USA undervejs, men det viste sig umuligt at nå. Nu vel ankommet til Danmark igen (med en smule jetlag) vil vi her i løbet af de næste uger, forsøge at dele vores oplevelser med dig og se om vi ikke kan få sat nogle billeder på.

Det bliver et stort men sjovt arbejde, som vi glæder os til. Vi har i løbet af turen kørt mere end 2500 miles, taget omkring 10.000 billeder og besøgt en masse fantastiske steder, og været sammen med nogle utrolige rare mennesker.

Undervejs har vi set den mest fantastiske natur, brugt oceaner af tid på at sidde i bilkø på 16 sporet motorveje, har været på nogen fantastiske (til tider ganske ufarbare og måske lidt dumdristige offroad trails (vores bedste cache-turer!), været til event, besøgt Disneyland, været i fantatiske Universal studio, har besøgt en langt række casinoer, vandret i bjerge og i ørkener der blomstrede, set saltsøer, punkteret et dæk midt i Death Valley, set gamle miner, haft nærkontakt med en rattelsnake, spist pandekager til morgenmad, og blevet gift i Vegas, for blot at nævne nogle få af de mange mange oplevelser vi har haft

For dig som besøger siden første gang, vil du kunne finde beskrivelser for nogle enkelte dage her pr. 12/4. Kig med her den næste tid, og læs mere om vores tur. Her på siden vil du kunne se hvornår der sidste er blevet skrevet nyt på siden.

GeocachingVi håber at hjemmesiden kan virke som inspiration for andre, der overvejer at kombinere deres ferierejse med geocaching.

Geocaching er en udendørs familiesport hvor deltagerne ved hjælp af GPS koordinater kan gemme og søge efter ”skatte” – kaldet Geocaches.

Geocaching er altså en moderne form for skattejagt hvor hele familien kan deltage, hvor som helst og når som helst – over hele verden.

Dansk geocaching logo Geocaching udmærker sig ikke alene ved at være en udendørs familiesport, men er også unik da geocaching er en måde at opleve verden på, naturen – og ofte bringer deltagerne til steder som ofte kræver rigtig godt kendskab til lokalområdet, og oplevelser som ikke er at finde i nogen som helst turistguide. www.geocaching.dk


martsapr
mationtofr
26272829123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567

 

© Copyright 2010, DinKost.dk